Måske har du undret dig over, hvorfor shoppen hedder 1-2-3krone.dk ?

Da jeg var barn, legede alle børnene fra gaden 1-2-3krone, som går ud på, at en fanger skal finde de andre børn, som har gemt sig, og når det lykkes skal han løbe hen til et træ el. lign. og råbe: "1-2-3krone for Alberte, Freja..."  Ligesom i  børnelegen, handler det  i shoppen 1-2-3krone om at finde noget, nemlig invitationer, bordkort, servietter, bånd og meget andet til barnedåb og navngivningsfest.

Børn, der leger ude hele dagen, er noget af det mest livsbekræftende, jeg kan komme i tanke om. Jeg har derfor samlet en hel masse gamle børnelege, du kan lære dine egne børn, gæsternes børn, nabobørnene osv. Mange af legene kender børnene nok i forvejen, for heldigvis leger børn stadigvæk på trods af PCere og Playstation !

God fornøjelse !

I forbindelse med de fleste børnelege skal en eller to børn udvælges til at være prins, trold, ridder, jomfru, osv. Disse vælges ved hjælp af en tælleremse :

En, to, torden,
tre, tretten, fjorten,
syv, ni, sytten,
der slap skytten.
Kulvippen, kulvappen,
der slap en på trappen.
Herut!

Okker gokker gummiklokker,
erle perle pif paf puf.

Pen doen deen.
Mammer futter feen.
Futter feen mammer deen.
Oen doen deen.

Ene mene ming mang.
Kling klang.
Ose bose bakkerdis.
Ejer vejer, væk.

En, to, tre, fire,
myggen bider,
skrubben skider.
En lille fugle fløj væk,
ikke du, men du.

Ælle, bælle mig fortælle.
Skibet går til Åbenrå,
køber for en skilling skrå,
Deler den i syv,
Én, to, tre, fire, fem, seks, syv,
Ræven er en hønsetyv,
Fra hans næse til hans mund
Vejer firsindstyve pund.
Ole vip, Ole vap,
Ole snustobak,
Du slap.

Tampen brænder
Alle børnene går ud af stuen på nær én, som skjuler tampen og derefter kalder de andre ind. De søger nu efter tampen, og når én kommer i nærheden af den, siger den, der har gemt den:" tampen brænder, lidt, noget, i lys lue" (eftersom man er i nærheden ad den. Jo nærmere, jo stærkere brænder den). Den, der finder tampen, tamper de andre ud af stuen, og så er han den, der gemmer den, og så fremdeles.

Ræven og kyllingerne
Ét af børnene skal være hønen, et andet barn skal være ræv, og de andre kyllinger. Hønen går lidt bort fra kyllingerne (imellem dem står ræven).
Hønen råber: ”Kom hjem alle mine kyllinger små!”
Kyllingerne svarer: ”Vi tør ikke!”
Hønen: ”Hvorfor?”
Kyllingerne: ”For ræven!”
Hønen: ”Hvor er han?”
Kyllingerne: ”Ude i skoven!”
Hønen: ”Hvad bestiller han?”
Kyllingerne: ”Plukker blomster!”
Hønen: ”Hvad spiser han?”
Kyllingerne. ”Kød!”
Hønen: ”Hvad drikker han?”
Kyllingerne. ”Blod!”
Hønen: ”Kom hjem, kom hjem!”
Nu løber alle kyllingerne hjem til hønen. Ræven søger at fange én, hvis den når det, så skal vedkommende være ræv næste gang.

Skibet er ladet med
De børn, som deltager i legen, sætter sig i en rundkreds, og en bold eller et klæde kastes fra den ene til den anden, idet man siger: Hvad er skibet ladet med?
Den, som bolden kastes til, skal nu sige et ord, som begynder med et forud aftalt bogstav, f. eks. S: sø, salt, sukker, støvler, sko, osv. Eller B: bog, billede, bænk, osv. Svarer vedkommende fejl eller betænker sig, før han svarer, eller siger navnet på en ting, som en anden har sagt, gives der pant.

To mand frem for en enke
Børnene ordner sig parvis, og parrene stiller sig foran hinanden, men allerforrest får enkemanden plads, dvs. den, der ingen mage skal have. Alle vender ansigterne til samme side.
Så råber enkemanden: ”Sidste par herut!” Eller ”Bagerst´ par spring ud!”
og nu må dette par løbe frem, hver til sin side af rækken, og forsøge på at finde sammen igen. Men enkemanden gør også forsøg på at tilegne sig en mage, og lykkes dette, bliver han fri for at stå enke længere, hvorimod den part, som er til overs, nu stiller sig i hans plads.
Lykkes det derimod parret at finde sammen, uden at det lykkes ham at røre ved nogen af dem, må han stå næste gang igen, og parret stiller sig lige bag ved ham forrest i rækken. Således fortsættes med legen så længe, man behager. Naturligvis kan det være, at der er visse børn, som enkemanden har mere lyst til at danne par med end andre, og dem anstrenger han sig særligt for at få fat på, ligesom han også lægger godt mærke til, ved hvilken side vedkommende må komme løbende, for at han kan fare ud og gribe denne i farten, men i sidste øjeblik plejer parret da at bytte plads, hvorved han bliver skammeligt narret.

Jeg gik mig over sø og land
Børnene går i kredsgang, idet de holder hinanden i hænderne, medens de synger:
”Jeg gik mig over sø og land, der mødte jeg en gammel mand, han talte så og spurgte så: og hvor har du så hjemme? (Her standser man og slipper de andres hænder, medens man fortsætter med sangen.
”Ja, jeg har hjemme i hoppeland, hoppeland, hoppeland, og alle de, som hoppe kan, de har hjemme i hoppeland”. Imens hopper alle. Der forsættes idet man veksler med: Knæleland, hosteland, stampeland, bukkeland, nejeland, osv. Man kan let finde på noget nyt.

Kilde: www.danskkultur.dk