Et barn skal have et navn senest 6 måneder efter fødslen - det kan ske enten ved dåb i kirken eller ved navngivning. Dåben kan sagtens finde sted efter, at barnet er et halvt år, men det skal da blot være navngivet inden.Har barnet ikke fået et navn senest 6 mdr. efter fødslen, får det automatisk moderens efternavn. Har det ikke fået et fornavn kan man straffes med en bøde!

Ønsker I, at jeres barn skal døbes i den danske folkekirke, skal I henvende jer til sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor barnet skal døbes. Her aftaler I, hvornår dåben skal finde sted. Husk, at medbringe barnets fødselsattest eller fødsels-og navneattest, hvis barnet allerede er navngivet. Et barn kan godt blive døbt,selvom foældrene ikke er medlemmer af folkekirken. Efter dåben får I en fødsels-og dåbsattest. Hvis man gerne vil have sit barn døbt i en kirke uden for det sogn, hvor man selv bor, kræves det, at familien har en særlig tilknytning til den pågældende kirke. Det er da præsten ved denne kirke, der bestemmer, om familien har en sådan særlig tilknytning.

Oftest holder præsten en samtale med jer forud for dåben, hvor dåbsritualet gennemgåes, herunder hvilken betydning dåben har. Derudover ordnes formalia omkring barnets navn samt navne og adresser på fadderne til barnet. Det er jer, der afgør, hvem fadderne skal være og hvor mange, I vil have. Normalt er der mellem 3 og 5 faddere. For at være fadder skal man være døbt, dog ikke nødvendigvis i folkekirken, men i et kristent trossamfund. Man behøver ikke at være medlem af folkekirken for at være fadder. Som minimum skal en fadder have nået den almindelige konfirmationsalder. Det skyldes muligvis, at faddernes opgave jo er at medvirke til dåbsbarnets oplæring i kristendommen, hvis forældre skulle dø. Det er værd at bemærke, at det er en moralsk forpligtelse, fadderne tager på sig - juridisk set har man som fadder ingen pligter eller rettigheder for den sags skyld.
Læs mere på www.km.dk