Konceptet bag 1-2-3krone.dk er ganske enkelt: Det skal være muligt at finde og betale varer til barnets første fest ét sted. Idèen er opstået over en lang periode, hvor jeg selv fik tre børn. Jeg oplevede, at det var nærmest umuligt at finde pæne servietter og især invitationer og bordpynt til barnedåb.Med internettet er udbudet steget, men det er stadig vanskeligt at finde alle tingene det samme sted, hvorfor man også skal betale flere steder, og det er irriterende! Gennem tiden har jeg fået meldinger fra veninder og veninders veninder, at de havde samme problem som jeg, og efterhånden har tankerne taget form og udmøntet sig i 1-2-3krone.dk, hvor du kan finde matchende invitationer, bordkort, servietter mm.
Forretningen er i januar 2008 udvidet med en børnefødselsdags del, så du dermed også kan finde søde kopper, servietter mm. når dit barn fylder år og skal holde fødselsdag for familien.
Jeg håber, at du finder hvad du søger, og at du får en rar og hyggelig oplevelse med at handle i 1-2-3krone.dk
Mange venlige hilsner
Karen Johanning Mønlov-Pihl
|